Depression
Ordet depression betyder ganske enkelt nedtrykthed. Depression som følelse er blevet beskrevet ved begreber som trist, nedtrykt, melankolsk, forstemt, osv.
Der er da også tale om en stærk dæmpning af den psykiske og adfærdsmæssige aktivitet. Depression er karakteriseret ved nedsat energi og sænket stemningsleje, ligesom man får svært ved at koncentrere sig om noget.
Evnen til at glæde sig og være interesseret i – og begejstret for noget – forsvinder.
Samtidig er der en stærk følelse af, at man er konstant træt, og ofte ændres døgnrytmen helt.
Søvn, appetit og livslyst – herunder også lysten til sex er stærkt nedsat.
(Kilde: Abrahamowitz, 1999)
Angst er en normal og naturlig følelse, når den passer til situationen, man befinder sig i.Ved generaliseret angst, som betyder, at man lider af overdreven og urealistisk angst på flere livsområder i en længerevarende periode, kan man få kropslige symptomer i form af rysten, muskel-spændinger, sveden og hjertebanken.
Der kan være tale om store bekymringer for fremtiden eller for hændelser, der har fundet sted.
Ofte optræder også en række kognitive fordomme, som for eksempel negativ vurdering af egen indsats og af sig selv i det hele taget, negative forventninger til sig selv – og et fokus på trusselssignaler og information om trusler.
(Kilde: Stallard, 2007)
Sorg og krise
livet er ikke let.
Menneskelivet er udsat: død, ulykker, menneskelige bånd der går i stykker, det forhold, at mine handlinger kan skade andre.
At være trist eller føle sorg er en del af livet, når tilværelsen giver os nogle knubs. Problemet er, at vi i dag i stadig større grad betragter det at være trist som noget sygeligt.
Er en person, der reagerer med sorg, syg? Tvært imod. Sorgreaktionen peger på, at vedkommende har et nogenlunde velfungerende følelsesliv.
(Kilde: Lars Fr. H. Svendsen)
Tab er en fundamental del af livet. Eksempelvis tab af:
- En nærtstående ved dødsfald
- Tab af arbejde, helbred, livsudfoldelse, relationer ved skilsmisse eller venskaber, der mistes.
- Tab af tryghed eller tillid ved overfald eller røveri.
- Tab ved livsovergange: Forældreskab, børn flytter hjemmefra, pensionsalder m.v.
- Tab som omfatter aspekter af livet, man aldrig har haft (et barn, en forælders kærlighed, et velfungerende parforhold etc.).
- Tab forbundet med udviklings- og forandringsprocesser.
(Kilde: Mai-Britt Guldin)
Stress og belastningsreaktioner
Stress er en tilstand af længerevarende alarmberedskab i kroppen og sindet.Når man er stresset stiger kroppens produktion af neurotransmittere og stresshormoner. En kronisk høj produktion af stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol udgør en belastning, og der kan støde psykosomatiske lidelser til, som eksempelvis mavesår, forhøjet blodtryk, åndedrætsforstyrrelser, osv.
Stressende følelser opstår ofte i konflikten mellem vores personlige grænser og de ydre krav. Stressfølelsen er en naturlig følelse, der opstår, når man er presset.
Der er i virkeligheden tale om en overlevelses-strategi – en form for kamp eller flugt. Kroppens ”arousal” øges, hvilket fører til en fornemmelse af anspændthed, som får kroppen til at reagere med angstsymptomer.
Stress kan af den enkelte opleves, som om energien og motivationen mangler, og at det bliver vanskeligt at koncentrere sig. Man kan føle sig anspændt, ulykkelig eller bedrøvet, og man kan føle, at man har mistet kontrollen. Man begynder måske at bekymre sig, og man kan blive selvcentreret, få lavt selvværd, blive overmandet af påtrængende negative tanker, både om egne evner og om krav og forventninger udefra.
Under påvirkning af stress vil mange mennesker derfor reagere ved simpelthen at lukke af. Dette skal virke som en slags selvbeskyttelse, men det hjælper ikke at undertrykke følelser – tværtimod. Følelser finder sig ikke i at blive ignorerede.
Man kan ikke flygte fra stress, men man kan i stedet for at lade sig beherske af den, lære at lade den arbejde for sig. ”Man kan ikke kontrollere en storm, men man kan lære at styre sejlene”.
(Kilde: Oestrich og Sumbundu, 2004)
Belastningsreaktion vil sige en psykisk belastningslidelse, der er opstået efter en større psykisk belastning, for eksempel en traumatisk oplevelse, en krise eller en katastrofe.
(Kilde: Abrahamowitz, 1999)
Udbrændthed
Udbrændingsprocessen handler om fremkomsten af – og tilpasning til – stærk frustration.
Denne tilpasning præges af anstrengelse og altopslugende engagement. Processen kan give både positive og negative konsekvenser, som andre kriser.
Udbrændthed kan opstå, når en person, grundet kroniske stressorer, trues eller hindres i at udføre en rolle, som er central for personens identitet. Det kunne kaldes en persons virksomhed. Udbrændthed er en særlig form for krise, der kan opstå som et led i denne proces, og som medfører sænkning af motivationen og funktions-evnen. Udbrænding skyldes årsager både hos individet og dets omgivelser.
Udbrænding har sandsynligvis altid eksisteret, men en vigtig bidragende faktor i nutidens arbejdsliv er antageligt et misforhold mellem en persons mål i livet og de midler, der tages i anvendelse for at opnå målet.
(Kilde: Lennert Hallsten)
Selvskadende adfærd
Selvskadende adfærd kan oversættes til selvpåført smerte, som umiddelbart flytter fokus fra en psykisk smerte til en konkret smerte.
Den må ses som et symptom – et tegn på noget, som er beskadiget i personen. Men den selv-skadende adfærd er samtidig et forsøg på at omstøde skaden, fordi der i ødelæggelsen også ligger en mulig lindring og en længsel efter at hele sig selv.
Selvskadende adfærd kan komme til udtryk gennem eksempelvis ”cutting” eller ”spiseforstyrrelse”. I selvbeskadigelsens lys er smertens paradoksale fortrin, at den kan være smertestillende.
Selvskadende adfærd kan have mange budskaber: Selvforagt og straf, at udleve, at glemme, at blive synlig, at hævne og ydmyge.
Selvskadende adfærd udføres oftest ikke med selvmorderisk hensigt, men det må dog betegnes som en farlig og særdeles uhensigtsmæssig adfærd, som kan føre til en form for smerteafhængighed. Det er derfor vigtigt, at selvskadende adfærd bringes til ophør hurtigst muligt.
(Kilde: Skårderud, 2000)
Lavt selvværd
Selvværdet har at gøre med de forestillinger og følelser, man har om eget værd. Selvværd betegnes derfor også som selvfølelse.
Selvværd kan defineres som den kognitive præsentation af en selv, dvs. egne tanker.
Tankerne stammer fra en selv – og er altså individuelle og personlige, men de påvirkes naturligvis af den omverden, man lever i – hvordan andre tænker om og opfatter en. Det er vel at mærke den betydning, man selv tillægger andres tanker, der er afgørende for, hvordan man har det.
De tanker, man har om sig selv, er baseret på ens personlige erfaring, og på hvad betydnings-fulde andre har lært en, om, hvordan man virker på andre.
Tankerne vedligeholdes af det, man oplever hver dag, men man er selv ansvarlig for at opfylde sine forventninger til, hvad man er værd i forskellige situationer.
Har man et lavt selvværd, er man præget af automatiske negative meddelelser og negative mentale billeder. Her handler det derfor om at få dem skiftet ud med konstruktive overbevisninger.
Dette kræver, at man arbejder med sit kognitive system og lærer bevidst at iagttage og beskrive det, man tænker.
Hvis man i en situation får den tanke, at man ikke er noget værd, kan man se nysgerrigt på, hvad der kan bevise, at dette er sandt. Allerede her vil man finde forklaringer, som er urimelige og irrationelle. Derefter kan man lede efter beviser på, at det netop ikke er sandt.
Et godt selvværd kan betegnes som det psykiske immunforsvar.
(Kilde: Oestrich og Sumbundu, 2004)
Personlig udvikling
Den personlige udvikling fortsætter hele livet igennem.Den følelsesmæssige aktivitet er dog i særlig grad høj ved betydningsfulde hændelser, som eksempelvis i forbindelse med sorg, dyb forelskelse eller traumatiske hændelser. Under sådanne omstændigheder er man tilbøjelig til at tage sine forestillinger om rigtigt eller forkert – eller hvad man egentlig vil med sit liv – op til overvejelse. Det er imidlertid sundest hele tiden at have en aftale med sig selv om, at man vil trives i hverdagen – og arbejde for velvære og sundhed.
Følelserne er dér, hvor man har sit fokus. Man kan altid finde noget at glæde sig over, og man kan altid finde noget at græmme sig over, blive vred over, ked af, bange for – eller bekymre sig for.
Negative budskaber kommer automatisk, uden at man opdager det. Det kan være i form af stemmer fra fortiden eller formodninger, der er baseret på angst og bekymring.Budskaber, som ikke har rod i kendsgerninger, bliver til negative budskaber. Når man tænker negativt eller overvældes af katastrofetanker, får man angstfulde forestillinger og fokuserer på det værste, der kan ske.
Negative tanker er højhastighedstanker, og for at fange dem, må man sætte farten ned og opleve dem i langsom gengivelse.
For at ændre dem må man udfordre dem og sætte noget andet og mere realistisk i stedet. Positive forestillinger, derimod, udløser positive følelser og kan være vejledende for en i vanskelige situationer.
Det gælder derfor om at have fokus på det, man gerne vil opnå, snarere end på det, man ønsker at undgå.
Gennem kognitiv terapi kan man arbejde med sin personlige udvikling via selvopbyggende strategier.
Kognitiv terapi bygger på den positive psykologi, som indeholder metoder til at:
- Øge glæde og tilfredshed
- Opbygge nye færdigheder
- Øge selvværd
- Skabe livskraft
- Udforske egne talenter
- Etablere en optimistisk forklaringsstil
- Øge sundhed
(Kilde: Oestrich og Sumbundu, 2004)